Stryg og damp, mens du syr

Strygning og presning er ikke det samme

De fleste strygning kender: du glider jernet frem og tilbage over tøjet for at få krøllerne ud. Presning, som man gør under syning, er noget andet. Du sætter jernet ned på sømmen, løfter det og flytter det til næste sted. Det forhindrer, at stoffet bliver trukket ud af form, og det får sømmen til at ligge, som den skal.

Forskellen er vigtig, fordi tøjet er delt i mange dele, der sys sammen. Hver søm skal presses, så den ligger flad, og kanterne skal foldes, så de holder formen. Presses sømmene ikke, bliver tøjet klumpet, og det ser hjemmelavet ud. Presses de, ser det ud som købt.

Strygejernet og pressebrættet er derfor lige så vigtige som maskinen. Sæt dem op ved siden af maskinen, så du kan presse, mens du syr. Det sparer tid, og du får en vane, der giver pænere resultater. Mere om indretning står i guiden til at indrette din sy-plads.

Pres hver søm, før du syr den næste

Reglen, de fleste vejledninger følger, er at presse hver søm, før du syr den næste. Sy en søm, pres den, som den er syet, for at sætte trådene, og pres den derefter åben eller til siden, som mønstret anviser. Så ligger sømmen fladt, og den næste kan sys ovenpå.

Tryk jernet ned, løft og flyt. Undgå at skubbe frem og tilbage på sømmen, for så kan stoffet strække sig, især hvis det er skråt klippet eller strik. Brug jernet tæt på sømmen, men ikke på selve nålehullerne, hvis stoffet er blødt og let bliver mærket.

Brug en presseklud mellem jern og stof på følsomme stoffer. En klud i tyndt, hvidt bomuld duer. Den beskytter mod blanke mærker, og du kan se, hvad du presser. Til stoffer, der ikke tåler jern, kan en steamer være et godt alternativ.

Temperatur og stof

Stoffer reagerer forskelligt på varme. Læs vaskeanvisningen på ballen, og se strygesymbolet. Det viser, hvor varmt jernet må være. Test altid på en rest, før du presser selve tøjet, især hvis du ikke kender stoffet.

Nogle stoffer kræver særlig omtanke. Homes & Gardens skriver om viskose, at du bør bruge den laveste strygeindstilling eller silkeindstillingen, lægge en presseklud imellem og først stryge, når stoffet er helt tørt. Samme sted advares mod at bruge en steamer på viskose, fordi varme og fugt kan give varige skader. Læs mere i guiden til at sy i viskose.

Syntetiske stoffer smelter ved høj varme. Brug lav temperatur, og pres kun kort. Bomuld og hør tåler mere varme, og du kan ofte bruge damp. Kender du ikke stoffet, så start lavt og skru op, indtil krøllerne forsvinder. Det er nemmere at tilføje varme end at fortryde brændte mærker, så lad dig ikke friste til at skrue op på en gang. Giv stoffet tid til at reagere, før du løfter jernet.

Hems og kanter

Hemmen bliver pæn, når du presser den, før du syr. Mål, hvor stor hemmen skal være, fold stoffet, og pres foldelinjen. Fold igen, og pres. Nu har du en kant, der ligger fast, og du kan sy uden at tænke på at få folden til at blive liggende. Det er en af de mest effektive måder at få lige sømme på.

Samme metode virker til lommer, manchetter og kraver. Pres kanterne, før du syr dem fast. Skarpe kraver og pæne hjørner kommer af strygejernet, ikke af maskinen. Bruger du et målebånd eller en lille lineal, kan du måle foldens bredde og presse nøjagtigt, hver gang.

Skal en kant være rund, som en halsudskæring, så brug lidt damp og pres mod en rund form, f.eks. en rullet håndklæde. Det hjælper stoffet med at følge kurven. Er du i tvivl om, hvilken fod der gør det nemt, kan du læse mere i guiden til trykfødder.

Hvad en steamer kan

En steamer giver damp, der kan løsne krøller uden at røre stoffet. Texi Black Turbo 2 på siden er en højtryks-steamer med strygebræt: 2450 W og 5,5 bar, en vandtank på 2,9 liter og damp i op til 72 minutter uden pause. Strygebrættet er vipbart, så du kan dampe tøjet på bøjlen eller lægge det vandret.

Til syning er en steamer praktisk, fordi du kan fjerne krøller i stof, før du klipper, og give færdigt tøj en sidste behandling. Den kan også være en hjælp til at få krøller ud af store stykker, som gardiner og dækkener, der er svære at lægge på et almindeligt strygebræt.

Det er ikke en erstatning for et strygejern, når du skal presse sømme. Presning kræver tryk, og det giver et jern, men ikke en steamer. Mange har begge dele: et jern til sømmene og en steamer til tøjet. Husk, at nogle stoffer, som viskose, ikke bør dampes, hvis du følger rådet fra Homes & Gardens.

Pressebræt, klud og vand

Et godt pressebræt er stabilt og har et betræk, der ikke er for glat. Det skal stå i en højde, hvor du kan stå uden at bøje ryggen. Til små dele som ærmer og kraver er et smalt ærmebræt eller en rullet håndklæde en hjælp. Det kan lyde småt, men det gør forskellen mellem en søm, der ligger fladt, og en, der klumper.

Vandet i jernet eller steameren skal helst være rent. Har du hårdt vand, så følg producentens anvisning for, hvilket vand du bruger, og tøm tanken, når du er færdig. Påfyldningsflasken på siden gør det nemt at fylde vand på uden at spilde, og den passer til dampanlæg.

Rens jernet, så der ikke kommer pletter på stoffet. Et snavset jern kan afsætte mærker på lyst stof. Følg producentens anvisning for rengøring af din model.

Indlæg og skråtskårne dele

Indlæg, også kaldet vlies, er et stof, der sættes på vrangsiden for at give kropp i kraver, manchetter og lommer. Følg altid anvisningen på pakken, for hver type sættes fast på sin måde. Test på en rest af dit stof, så du kan se, hvordan det reagerer på varme og damp, før du går i gang.

Skråtskårne dele, der er klippet på tværs af trådretningen, strækker sig let. Pres dem derfor med en let hånd, og undgå at trække. Tryk, løft og flyt, så delen ikke ændrer form. Det gælder især halsudskæringer og ærmegab, hvor små forskelle gør tøjet skævt.

Pres mønstrets sømrum, før du går videre. Er der en kurve, kan du klippe små hak i sømrummet, så det lægger sig fladt. Hold øje med, at du ikke klipper helt ind til sømmen.

Gør presning til en vane

De, der syr pæne ting, presser meget. Det kan virke som spild af tid, men det betaler sig tilbage, fordi sømmene sidder, og du ikke skal rette bagefter. Sæt et pressebræt op, hvor du kan nå det uden at rejse dig, og lav en rutine: sy, pres, sy, pres.

Hold et målebånd ved hånden. Prym-målebåndet på siden er 150 centimeter langt og er et lille værktøj, der gør det nemt at kontrollere længder, mens du presser. Mål, pres og mål igen.

Når du presser meget, bliver du hurtigt opmærksom på stoffernes forskelle. Du lærer, hvilke der tåler varme, og hvilke der kræver forsigtighed. Det er en erfaring, der kommer af at gøre det, og som du kan bruge i alt, hvad du syr.