Sådan syr du i sweat

Hvad sweat og French terry er

French terry er et strikstof af middel vægt med en glat retside og uklippede løkker på bagsiden. Det skelner det fra sweatshirtstof med børstet fleece, hvor løkkerne på indersiden er revet til en blød luv. Navnet beskriver opbygningen og ikke fibrene, så stoffet kan være bomuld, polyester, viskose eller blandinger, ofte med elastan. Det er Emborados beskrivelse.

Stoffet bruges til sweatshirts, joggingbukser, kjoler, lette jakker, shorts og hyggetøj. Det er tungere end almindelig jersey, men som regel lettere og mindre varmt end tykt børstet fleece. Vægt, løkkestørrelse og blanding afgør, om stoffet føles flydende, stift, varmt eller meget elastisk.

Heavy sweat på siden er et tykkere stof i marmoreret mørkegrøn, og French terry fra Fluffy har mønstre med snebolde, træer og striber på mintgrøn bund. Alle sælges pr. meter. Det er stoffer, der er rare at have på, og de egner sig til tøj, du bruger meget. Tag et stykke stof i hånden, og mærk vægten og strækket, før du vælger snit, for det afgør, om stoffet passer til en løs hættetrøje eller et tættere tøjstykke.

Nål og sting til sweat

Schmetz skriver, at deres Jersey-nål er til blandt andet strik af bomuld og sweatshirtstof, at nålen har en mellemstor kuglespids, der skubber maskerne til side, og at den findes i størrelserne 70, 80, 90 og 100. Er stoffet meget elastisk, anbefaler Schmetz en Stretch- eller Super Stretch-nål i stedet. Størrelsen skal passe til stoffet, så vælg 80 eller 90 til almindelig sweat.

På en almindelig symaskine anbefaler Sewguide et zigzagsting i middel længde og bredde til French terry, så sømmen kan give efter og ikke sprænger, når du bevæger dig. Emborado nævner også en smal zigzag eller en overlocker som mulighed. Har du en stræksting-indstilling på din maskine, så prøv den. Læs mere i guiden til at sy i strik og jersey.

Sy altid en prøve på en rest af stoffet. Strækket varierer fra stof til stof, så test, hvor meget det giver sig og kommer tilbage. Emborado skriver, at den største strækning normalt løber på tværs, mens trådretningen følger maskerne. Læg delene derefter, så strækket går rundt om kroppen og ikke op og ned.

Klip og tryk

Sweat er tungt og kan hænge ud over bordet og forvrænge delene. Emborado råder til, at du støtter stoffet helt, så det ikke hænger af bordet eller trækkes skævt under vægtene. Læg stoffet på et stort bord, og lad det ligge, mens du lægger mønsteret på.

Klip med en rullekniv eller en skarp saks, og klip i lange snit. Kanterne på sweat kruser ikke så meget som jersey, men de kan sagtens bølge, hvis du trækker. Læg mønsterdelene med retsiderne mod hinanden, og hold dem sammen med clips eller fine nåle.

Under syningen skal du ikke trække i stoffet. Emborado skriver, at for højt tryk kan give bølgede kanter, og at du bør justere differentialtransporten, hvis du bruger en overlocker. På en almindelig maskine kan en overtransportør hjælpe, så begge lag føres frem samtidig. Se mere i guiden til trykfødder.

Sømme, der holder

Skuldersømme er det sted, hvor tøjet bærer vægten, og de strækker sig let. Sy et stykke stabiliseringstape ind i sømmen, så den ikke trækker. Sewguide nævner stay tape i sømmene som en hjælp til stoffer med elastan, hvor bølgede sømme er et almindeligt problem.

Sidesømme og ærmesømme kan sys med stræksting eller zigzag. Sy fra ærmegab til nederst, så delene ikke forskydes. Pres sømmene åbne eller til siden, som mønstret anviser. Sewguide skriver, at du kan sikre kanterne med en overlocker, så de ikke fnugger. Det er en fordel, men ikke et krav. Vælg selv, hvad din maskine og din tid tillader, og lad ikke manglende udstyr forhindre dig i at starte.

Er du ikke sikker på, om overlocker er noget for dig, så læs guiden til overlock og coverlock. En almindelig maskine med de rette sting kan sagtens klare sweat.

Ribkanter og hems

Ribstrik er et strækstof, der sys på hals, ærmer og i bunden af en trøje. Emborado skriver, at ribbing er almindeligt i halsudskæringer, manchetter og hems. Ribben skal være lidt kortere end den kant, den sys på, så den trækker sig ind, og du må strække den, mens du syr.

Fordel ribben jævnt med nåle, så du ved, hvor du skal strække. Sy langsomt, og træk ribben ud, så den passer til kanten. Pres, så den lægger sig pænt. Hvis du ikke har ribstrik, kan du bruge et stykke af samme stof som en bånd, men så strækker det ikke på samme måde.

Til hems kan en tvillingenål eller en coverlock bevare strækket, hvis nål, tråd og spænding passer til stoffet, skriver Emborado. Uden de to kan du bruge en dobbelt række zigzag. Prøv på en rest, og træk i sømmen, så du ser, om den holder.

Forvask og pres

Sewguide skriver, at du bør forvaske sweat af 100 % bomuld, så du undgår krympning, og at stoffet krøller. Vask og tør det, som du vil vaske tøjet senere, og klip derefter. Så ved du, hvordan stoffet opfører sig, og du kan regne med, at målene holder.

Er stoffet en blanding med polyester, skal du presse forsigtigt, fordi polyester er følsomt over for høj varme, skriver Sewguide. Er der elastan i blandingen, kan du bruge lav til middel varme med damp, hvis der kommer krøller. Test altid på en rest. Mere om presning står i guiden til at stryge og damp, mens du syr.

Læs vaskeanvisningen på ballen, og følg den. Mange sweatstoffer tåler maskinvask, men tørretumbler kan give krympning, især i bomuld. Hæng tøjet til tørre eller brug lav temperatur, hvis du er i tvivl.

En enkel sweatshirt trin for trin

Sweatshirten er bygget af få dele: forstykke, bagstykke, to ærmer og ribkanter til hals, ærmer og bund. Skriv rækkefølgen ned, før du begynder, og følg den. Mange mønstre starter med at sy skuldersømmene, og så kan du sætte halskanten på, mens trøjen stadig ligger fladt.

Derefter sætter du ærmerne i, mens trøjen stadig ligger flad, og syr sidesømme og ærmesømme i ét hug. Til sidst sætter du ribben på ærmer og i bunden. Sy sømmene med et sting, der kan give efter, og pres, før du går videre til næste trin.

Prøv trøjen på, før du syr ribben på. Er den for lang eller for kort, kan du stadig rette. Det er lettere at justere, mens kanterne er åbne. Når ribben er sat på, sidder trøjen fast, og du kan ikke justere uden at sprætte.

Hvad du kan sy i sweat

En hættetrøje, en sweatshirt og et par joggingbukser er klassiske projekter. De har få dele, og stoffet tilgiver mange fejl. Start med en enkel sweatshirt uden hætte og lommer, og byg ovenpå.

Børnetøj er også godt at sy i sweat. Stoffet er rart og tåler vask, og et par bukser eller en trøje kan sys på en enkelt eftermiddag. Hvis du syr til børn, så læs guiden til børnetøj efter mønster, så du får styr på mål og sikkerhed.

Der findes en europæisk standard, EN 14682, for snore og stropper på børnetøj. Undgå derfor snore ved hals og hætte, når du syr til børn, og brug elastik eller trykknapper i stedet.